Ring på  31553161
for at få et uforpligtende tilbud på installation til lader hos dig

Eller send en besked her

Har du investeret i en el-bil, eller plugin hybrid, er du afhængig af muligheder for opladning. Og her er den bedste og mest komfortable løsning at have en hjemmelader.

Hvorfor ikke bare lade fra en stikkontakt?

Kort fortalt er det en meget dårlig ide at benytte de såkaldte mormor-ladere eller nød-ladere. Disse er som navnet indikerer langsomme og ikke beregnet til at benytte i dagligdagen. Derudover skaber de også problemer i den installation man tilslutter bilen til. De almindelige stikkontakter i hjemmet er ikke beregnet til den konstante strøm en bil-lader trækker, og man risikerer at stikkontakt, samlinger eller andre udsatte dele i installationen brænder sammen.  Ikke nok med det, så er fejlstrømsafbryderen i den eksisterende installation, måske heller ikke beregnet til de såkaldte ´lækstrømme’ en bil-lader udsender, og dette kan i nogen tilfælde forårsage at denne livsvigtige el-komponent ikke virker efter hensigten. Risikoen er derfor at at den beskyttelse man tidligere havde i sin installation bliver uvirksom. Derfor kræver reglerne også at en el-bil tilsluttes en seperat fejlstrømsafbryder, og i visse tilfælde kan det være nødvendigt at benytte en særlig type fejlstrømsafbryder til EV-ladere.

Udover det sikkerhedsmæssige aspekt, kan der være visse begrænsninger i forhold til den installation der forsyner ens installation fra forsyningsselskabet – dette undersøger vi altid før vi går i gang med at etablere el-installation til din ladestander.

Fordele ved hjemmelader

Der er mange fordele ved hjemmeladning, og for de fleste vil det at kunne lade hjemme, være det der gør at man ser flere fordele end ulemper ved at skifte til el-bil.

Fordele der kan nævnes:

  • Komfortabel opladning hvor man alligevel parkerer bilen
  • Mulighed for opladning når strømmen er billigst om natten – denne fordel kan ved blæsevejr, gøre det meget billigt at lade.
  • Sparer omkostning ved lynladere. Lynladere lader hurtigere, men koster mere pr kwh. Ofte vil opladning ved lynladere endda være dyrere end hvis man sammenligner med omkostningen ved opfyldning af fossilt brændstof på forbrændingsmotorer.
  • Tidsbesparende fremfor unødig ventetid ved ladestandere hos udbydere. Selv ved lynladere er der ventetid – på de fleste el-biler omtrent 30-40min fra 0-70/80% opladning.
  • Har man en plug-in hybrid bil, vil det eneste der giver mening være at lade sin bil med en hjemmelader – da opladning på stort set alle hybrid-biler er meget langsom, og giver begrænset rækkevidde.

Afgifts-refusion

Da der fra 1. januar 2023 kun er en elafgift på 0,08 kr, kan det pt. ikke betale sig at have en udbyder til sin hjemmelader for at få afgiftsrefusion. Denne afgiftslempelse er indført til og med juni 2023.
Alligevel er det dog værd at overveje om man i fremtiden skal have muligheden for at lade igennem en operatør som f.eks. Spirii eller Monta.
Man bør sikre sig at man ikke helt udelukker denne mulighed, hvis afgiften senere bliver genindført og der derfor kan opstå en fordel ved at benytte ladeoperatør.
Her er det vigtigt at købe og montere en lader som godkendes af de fleste operatører og muligheden for at tilknytte et abonnement til laderen er mulig. Her er muligheden for opkobling med 4G eller wifi nødvendig.

Valg at lader

For de fleste vil en lader med 11kW opladning være rigeligt. De fleste biler kan ikke lade med mere ved AC-ladning. Man har derudover som udgangspunkt mulighed for at lade hver gang man alligevel er hjemme – og det vil for de flestes vedkommende være hver dag. Har man f.eks. et kørselbehov på omkring de 20.000 km årligt er det ikke i nærheden at være nødvendigt at lade så ofte.

Derfor vil det ikke være ladeeffekten der har nævneværdig betydning, men derimod nærmere fleksibiliteten som laderen har. Følgende kunne være gode overvejelser ved valg af lader:

  • Mulighed for tilknytning af lade-operatør
  • God app-styring – herunder mulighed for styring af ladningen og planlægning af opladning om natten
  • 4G eller wifi tilslutning
  • Kan man låse stikket for at undgå tyveri af ladekabel?
  • Udseende på lader – passer den med facaden på huset? Størrelsen på mange ladere varierer betydeligt! Placeringen af laderen er vigtig – etabler den hvor det passer med stikket på bilen, så til- og frakobling af bilen kan foregå så bekvemt som muligt. Overvej denne placering før bestilling af laderen, da størrelsen og farven måske kan virke forkert der hvor man vælger at placere den.
  • Skal den monteres på facaden af huset, eller skal det være muligt at montere på en stander i terrænet ved f.eks. indkørsel?
  • Skal den have fast ladekabel eller skal den være med løst kabel og stik som ladekabelet så tilkobles?
  • Lade effekt – f.eks. 11kW eller 22kW

Easee hjemmelader

Anbefalet lader:

Easee lader, som f.eks. kan købes her

Som udgangspunkt leverer vi ikke ladere, men vi installerer gerne den lader du selv køber – ovenstående kan dog anbefales, da APP styring er god, laderen er godkendt til almindelig type-A fejlstrømsafbryder og kan levere op til 32A (22kW ladning) og derfor dækker behovet til de fleste elbiler eller plugin-hybrid biler.

Ønsker du en pris på installation til en ladestander hos dig, så send et billede af din tavle med adresse på installationen, også gerne et billede hvor laderen ønskes placeret. Hvis ikke billeder er nok, kommer vi gerne forbi for et uforpligtende tilbud.

Send billeder på mail: installator@copenhagen-electric.dk

eller send billeder på mobil: 31553161

Har du spørgsmål til om du kan få en elbil-lader i din installation, og hvilken type du skal gå efter – så tag gerne fat på os. Vi hjælper altid gerne med råd og vejledning.